Grønne planter

Hoya

Hoya, også kendt som Voksblomst, er en eksotisk klatreplante med voksagtige blade og duftende blomster. Utrolig let at passe og perfekt til indendørs miljøer med indirekte lys.

Hedera

Hedera, ofte kaldet Efeu, er en robust og vinterfast klatreplante. Den trives både inde og ude. God til bunddække, sammenplantninger og som dekorativ plante i hjemmet.

Cissus Striata

Cissus Striata er en hængende plante med elegante ranker der falder flot og naturligt. Den er robust og let at passe, trives både i nord- og sydvendte vinduer.

Ceropegia

Ceropegia, også kaldet Hjerteranke. En dekorativ hængeplante med fine, hjerteformede blade samt kendetegnende faldskærmslignende blomster. Trives både i nord-og sydvendte vinduer.

Codonanthe Gracilis

En elegant hængeplante med små, blanke blade og fine, hvide blomster. De lange ranker gør planten velegnet til en hængepotte eller en høj placering. Holdbar plante som er nem at passe. Trives bedst lyst uden stærk, direkte sol.

Cissus Amazonica

Dekorativ klatre- og hængeplante med smalle, grønne blade, fine sølvfarvede årer og en smuk rødlig underside. Planten udvikler lange ranker, som kan hænge frit eller føres op ad en bøjle eller et espalier. Skal placeres lyst men uden direkte middagssol.